Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-legende afslører: "To spillere er tæt på at springe ud"

14.10.2022 Kl. 05:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er meget få aktive professionelle fodboldspillere, der har sprunget ud som homoseksuel.

Tilbage i maj var den 17-årige Jake Daniels fra Blackpool, der sprang ud, men indtil videre er der ingen Premier League-spillere, som har sprunget ud.

Det kunne tyde på, at det snart sker. Premier League-legenden og den nuværende sportsvært, Gary Lineker, fortæller, at han kender to Premier League-spillere, som har været meget tæt på at springe ud, og at det også er tæt på.

Han håber, at de har det exceptionelle mod til at gøre det under VM i Qatar, hvor det i staten er ulovligt at være homoseksuel.

– Det ville være fantastisk, hvis en eller to af dem springer ud under VM. Det ville være fantastisk, siger Gary Lineker til Daily Mirror og tilføjer:

– Jeg kan helt konkret fortælle, at nogle har været meget tæt på at springe ud og har så genovervejet det. Der er et par stykker, som jeg kender, men det er selvfølgelig ikke op til mig at fortælle, hvem det er.

Gary Lineker fortæller også, at det er nok er den store frygt, der gør, at de tøver med at springe ud som homoseksuel.

– Frygten for det ukendte, kunne jeg forestille mig. Måske er det nervøse for, hvad deres holdkammerater tænker, selvom de måske allerede ved det. Altså det er jo vanvittigt, at det overhovedet er en ting, lyder det fra Lineker.

Annonce