Højlund-transfer udsat: Her er forklaringen
I går florerede der et billede af Rasmus Højlund, der ankom til Manchester United træningsanlæg.
Den danske angriber skal igennem det obligatoriske lægetjek, inden han kan underskrive kontrakt med De Røde Djævle.
Man skulle derfor tro, at en offentliggørelse vil komme inden for det næste døgns tid, og det var efter sigende også klubbens plan, men der går lidt tid endnu, før man kan se ham posere med Manchester United-trøjen. Det melder Sky Sports og Manchester Evening News.
Ifølge Manchester Evening News er det meget muligt, at Rasmus Højlund først bliver præsenteret i weekenden, og sandsynligvis lige før venskabskampen mod Lens på lørdag.
Lokalmediet erfarer, at danskeren ankom senere end klubben havde planlagt. Han ankom nemlig først eftermiddag tirsdag.
Derudover beretter Manchester Evening News, at Rasmus Højlund skulle have mødt nogle fans og lave nogle aktiviteter i forbindelse med sin præsentation. Men de aktiviteter blev udsat, fordi lægetjekket var i fokus og skulle gennemføres.
En endelig præsentation forventes derfor at komme inden kampen mod Lens, der spilles på Old Trafford klokken 13.45 dansk tid – og måske ender han med at blive offentliggjort foran fansene på stadion inden kampstart?
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ten Hag får sin midtstopper: United tæt på aftale med ny spiller
2. Hemmelig klub har budt over 700 millioner på Caicedo
3. OFFICIELT: Chelsea køber franskmand – får kontrakt til 2030