The Athletic: Liverpool har tre spillere på ønskelisten
Transfervinduet lukker og slukker 1. september, og inden da skal man derfor have færdiggjort sine aktiviteter på transfermarkedet.
Liverpool lader dog ikke til at være færdige endnu, selvom man har hentet Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai.
Ifølge The Athletic har klubben nemlig tre midtstoppere på blokken i form af Sportings Goncalo Inacio, Torinos Perr Schuurs og Crystal Palaces Marc Guehi.
Desuden var Levi Colwill indtil for nylig også på blokken, men han har valgt at forlænge sin kontrakt med Chelsea.
Virgil van Dijk har for nylig luftet sine bekymringer, men det ser ud til, at Liverpool vil komme skepsissen til livs.
Sådan lød det fra Van Dijk forleden:
– Det er naturligt (at nogen tvivler, red.), når en masse spillere forlader klubben, når anføreren forlader klubben, når vicekaptajnen forlader klubben, og lige nu er der kun to tilgange.
– Og med den måde, vi har spillet på, i den boldbesiddende del af spillet har det været rigtig godt, men defensivt, når vi lukker mål ind, har det ikke været lige så godt, så jeg kan godt forstå, at folk har deres tvivl, sagde hollænderen i et interview med The Independent.
SPIL MED I VORES GRUPPE PÅ HOLDET.DK, HVOR DU BLANDT ANDET KAN VINDE EN BEOSOUND EXPLORE HØJTALER OG OG EN VALGFRI PREMIER LEAGUE-TRØJE. TILMELD DIG HER
TOPHISTORIER LIGE NU