Pardew vil have Austin - Bestyrelsen vil ikke
Charlie Austin er en af de mest eftertragtede englændere i øjeblikket, hvor flere Premier League-klubber har fået øjnene op for angriberen, der fik sit gennembrud i Premier League i den forgangne sæson.
Her blev det til hele 18 ligamål, men desværre for ham og resten af Queens Park Rangers-mandskabet, så var det ikke nok til at holde klubben oppe i Premier League.
Dermed må man en tur i Championship, men det forventes at Austin henover sommeren skifter til en Premier League-klub,
Mange klubber er blevet nævnt som interesserede, deriblandt Liverpool, Chelsea, West Ham, Newcastle og Southampton, hvor sidstnævnte angiveligt har budt på spilleren.
Derudover er Crystal Palace-manager Alan Pardew også meget interesseret i at hente Charlie Austin, men ifølge Daily Mirror vil klubbens bestyrelse blokere en evt. transfer.
Det skyldes, at Queens Park Rangers kræver £15 millioner for spilleren, hvilket Palace-bestyrelsen mener er for meget.