City lurer i kulissen - vil matche United-bud på Maguire
Harry Maguire har fyldt en del i den engelske presse denne tirsdag.
Først blev det meldt, at Manchester United havde afgivet et £70 millioner-bud på Leicester-stopperen, men der gik ikke lang tid, før dette bud blev meldt afvist.
Harry Maguire kædes også i forbindelse med Manchester City, som lurer i kulissen.
Sky Sports erfarer, at de engelske mestre endnu ikke har afgivet et konkret bud på Harry Maguire, men er klar til at matche de £70 millioner.
Harry Maguire har efter sigende meddelt sine fremtidsønsker til Leicester, men klubben har også gjort det klart for ham, at han ikke er til salg – og de £70 millioner er under deres værdiansættelse.
Hvis Manchester City eller Manchester United vil have fingrene i den engelske midtstopper, må de punge op med £90 millioner.