Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar besked fra Leicester: United skal betale £90 mio. for Maguire

02.07.2019 Kl. 17:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på dagen kom det frem, at Manchester United havde afgivet et bud på £70 mio. for Leicesters Harry Maguire, hvilket the Foxes dog valgte at afvise. 

Der har tidligere været snak om, at den bomstærke englænder ville koste £80 mio., men ifølge the Telegraph skal Manchester United hoste op med endnu flere penge, hvis de vil sætte kløerne i Maguire. 

Det vil således kræve et beløb på minimum £90 mio., hvis Leicester skal sælge, hvilket vil gøre Maguire til den klart dyreste forsvarsspiller nogensinde, da han vil overgå Virgil van Dijks prisskilt på £75 mio. 

Manchester United leder med lys og lygte efter en ny central forsvarsspiller, men det er endnu uvist, om de vil imødekomme Leicesters krav. 

Maguire er angiveligt frisk på at skifte til Manchester-klubben, men Leicester har ikke fået nogen direkte indikationer fra englænderen om, at han ønsker at forlade klubben.

Tidligere er Manchester City også blevet kædet sammen med Maguire, men de er for længst blevet skræmt væk af det høje prisskilt. 

Annonce