Wenger roser forsvarsspillere
Arsenal-manager, Arsene Wenger, er godt tilfreds med Laurent Koscielny og Per Mertesacker, som han mener, har en stor andel i Arsenals succesfulde sæsonstart.
The Gunners kommer til søndagens opgør mod Manchester United på Old Trafford, med imponerende sejre mod Liverpool og Dortmund i bagagen.
Wenger er imponeret over Koscielny og Mertesacker, der har formået at holde Arsenal-kaptajn, Thomas Vermaelen, på bænken.
Arsenal-manageren håber på, at forsvarstrioen vil fortsætte med at imponere, når Arsenal søndag skal forsøge at jagte klubbens første sejr på Old Trafford siden 2006.
– Vi kommer med to Clean Sheets i to store kampe. Det kan ikke gøres uden godt spil fra vores forsvarsspillere, siger Wenger.
– Det er et mix af kvalitet, kølighed, selvtillid og at undgå panik i svære situationer. På disse punkter, er de (Koscielny og Mertesacker red.) på toppen i øjeblikket.
– Lige nu, har vi en lille smule mere fokus på det defensive, da vi er et hold bygget af offensive spillere, så i de store kampe, har vi brug for ekstra defensiv bevågenhed.
– Vi har mange spillere, der er bedst med bolden på fødderne. Typer som Mesut Özil, Santi Cazorla, Tomas Rosicky og Aaron Ramsey, elsker at angribe, men i de store kampe, må de også fokusere på det defensive, så vi kan imponere som hold.
– Det udvikler os som hold, men det udvikler bestemt også den enkelte spiller, slutter Wenger.