Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger glad for Arsenal-modsvar

23.02.2014 Kl. 16:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal udspillede Sunderland med 4-1 efter midtugens skuffende nederlag til Bayern München, og manager Arsene Wenger er stolt over modsvaret fra sine spillere.

Arsenal tabte en smule uheldigt med 2-0 til Bayern München i midtugen, og derfor var det vitalt, at man kunne svare tilbage på nederlaget, da Sunderland gæstede Emirates Stadium lørdag.

Hjemmeholdet leverede en overbevisende præstation, og sendte de nedrykningstruede gæster hjem med et nederlag i bagagen på hele 4-1, og Arsene Wenger var naturligvis glad for det imponerende modsvar fra sit mandskab.

– Mod Bayern München, var målet at levere en god præstation, og få et godt resultat. Der fik vi kun en god præstation, fortalte Wenger.

– Selvfølgelig var vi frustrerede, men vi måtte overføre positiverne, som vi fik med fra den kamp.

– Vi viste mod Sunderland, at vi er i stand til at svare igen, og det er det vigtigste.

– Man kunne se, at City havde en besværlig kamp, at Chelsea havde en besværlig kamp, så det er tydeligt at det svært for alle holdene i toppen, men vi leverede et godt stykke arbejde.

Tilbagevendte Olivier Giroud blev dobbelt målscorer for Arsenal, mens også Tomas Rosicky og Laurent Koscielny kom på tavlen mod Sunderland.

Annonce