Wenger: Der var klart straffe
I topopgøret mellem Arsenal og Chelsea blev Theo Walcott nedlagt i Chelsea-feltet, men dommerens fløjte forblev tavs. Dog er Arsenal-manager Arsene Wenger slet ikke i tvivl om, at der var straffe.
Der var lagt op til et vaskeægte derbyopgør i aftes, da Arsenal tog imod Chelsea hjemme på The Emirates, men kampen endte i en kedelig affære med en nulløsning.
I første halvleg blev Arsenals engelske kantspiller Theo Walcott nedlagt i feltet af Chelseas Willian, men dommer Mike Dean mente ikke, at det var nok til at dømme straffe til hjemmeholdet.
LÆS OGSÅ: Collins skælder ud på snydende Januzaj
Det er Arsenal-manager Arsene Wenger helt uenig i, da han mener, at der med 100% sikkerhed skulle have været dømt straffe til hjemmeholdet.
– Jeg synes, at der var straffe på Walcott, 100%. Efter det spillede vi med god fokus og koncentration, men vi kunne ikke få målet, som vi fortjente i anden halvleg, udtaler Wenger ifølge Arsenal.com