United med ny logo-ændring
Manchester Uniteds vice-direktør, Ed Woodward, overvejer i disse dage i samarbejde med klubbens andre spidser, om Manchester United skal lave en ændring af deres logo.
Det er hvorvidt ordene ‘Football Club’ sal indgå, der er det store spørgsmål. Ordene blev fjernet tilbage i 1998, til stor vrede for mange af klubbens fans.
Nu har Woodward så snakket med Uniteds ejere, familien Glazer, som altså skulle være åbne for ideen om, at ‘Football Club’ igen skal være en del af de røde djævles logo. Selv udtaler Woodward således.
– Jeg kunne ikke lide de ændrede logoet. Glazer kunne heller ikke lide det, så det er noget vi vil overveje, siger Woodward til engelsk presse søndag og fortsætter.
– Vi er jo en fodboldklub, ikke en forretning.
– Jeg beskrev for vores personale, at vi er en 135 år gammel klub, og det skal man huske. Vi er en klub med stort K, slutter han.