Sturridge og Rodgers vinder priser
Liverpool-duo, angriber Daniel Sturridge og manager Brendan Rodgers har vundet “Barclays Manager and Player of the month”. Det erfarer BBC.
Der hersker ingen tvivl om, at Liverpool har overrasket alt og alle ved at placere sig i toppen af Premier League efter de første tre spillerunder. Brendan Rodgers og Co. har gjort det meget flot, og det er ikke mindst takket være godt manager-arbejde af Rodgers, der virkelig har formået at arbejde med spillerne og truppen som helhed. Men også en kæmpe cadeau til stjernespilleren, Daniel Sturridge, der topper scoringslisten med 3 fuldtræffere – samme antal som Benteke og Giroud.
Daniel Sturridge har om nogen været klubbens redningsmand og bedste spiller i de første kampe. Han er dog meldt tvivlsom til mandagens vigtige ude-kamp i Wales mod Swansea City.
Det er i øvrigt anden gang, at Brendan Rodgers vinder titlen som månedens manager, mens det er første gang, at Daniel Sturridge bliver belønnet for sin hæderlige indsats på grønsværen.