- Jeg vil have permanent Swansea-kontrakt
Swansea-lejesvenden Alvaro Vasquez vil gøre sit bedste for at overbevise Laudrup om, at han er god nok til at få en permanent kontrakt i klubben.
Den 22-årige spanier, der er på lån fra La Liga-klubben Getafe, kan være manden, der spiller i front mod Manchester City i dag, da både Wilfried Bony og Michu sidder ude med skader. Det skriver Daily Star.
Spanieren er glad for livet i Swansea, og han vil nu, ifølge Daily Star, gribe muligheden for at vise sit værd frem og prøve at spille sig til en permanent kontrakt.
LÆS OGSÅ: Runde 13: Søndagens Bets
– Jeg er virkelig glad for at spille i Premier League. Jeg kan lide Swansea, jeg bor her med min familie og jeg vil elske at blive i klubben i længere i tid, udtaler Vasquez ifølge Daily Star.
– Det er virkelig en god klub at spille for på grund af antallet af spanske spillere, fortsætter Vasquez.
– Jeg gør mit bedste for at overbevise bossen. Hvis jeg gør det godt i de næste par kampe, så håber jeg, at det vil hjælpe mig.