Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skrtel sigter efter top-fire

20.11.2013 Kl. 12:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Martin Skrtel er overbevist om, at Liverpool kan slutte i top-fire, og håber han stadigvæk har mange år på Anfield foran sig.

Den slovakiske landsholdsspiller har været på Merseyside siden januar 2008, og har haft fornøjelsen af Champions League to gange, men i de seneste fire sæsoner har the Reds tabt ræset om pladserne til det forjættede land.

Det kan dog meget vel været anderledes i denne sæson, hvor Brendan Rodgers hold har nydt en produktiv sæsonåbning, som har placeret dem på andenpladsen i Premier League stillingen.

Skrtel ser ingen grund til, hvorfor de ikke skulle kunne sikre sig en top-placering og vende tilbage til Europas fornemmeste turnering – med en titelmulighed stadigvæk inden for rækkevidde.

– En god start, var noget vi sigtede efter og forberedte sig på, sagde Skrtel til Liverpool Echo.

– Men sæsonen er meget lang, og vi må tag en kamp ad gangen og få så mange point som muligt.

– Vi tror alle på, at vi i denne sæson kan blive i toppen og komme tilbage i de fine selskab. At spille i Champions League er en drøm for enhver spiller.

– Vi arbejder hårdt hver eneste dag for at opnå det. Jeg håber, at vi i slutningen af sæsonen, fortsat kan være glade over vores placering.

Skrtel agter at spille en ledende rolle i Liverpool, trods hård konkurrence om spilletid, og fortsætter med at skyde de rygter, der sender ham væk fra Anfield i sænk.

– Jeg har været her i Liverpool i snart seks år, og det har været seks fantastiske år.

– At spille for sådan en hæderkronet klub som Liverpool i seks år, er noget enhver fodboldspiller ville være stolt af.

– Jeg fylder 29 i december, jeg har en kontrakt her i tre år mere, og jeg er meget glad. Jeg vil fortsat stræbe efter at gøre mit bedste og se, hvad tiden bringer.

– Nu forsøger jeg bare, at holde mig til på førsteholdet, og det er ikke nemt med seks midterforsvarer til to eller tre pladser.

Annonce