Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zola: Derfor skal Chelsea hente Belotti og IKKE Morata

12.07.2017 Kl. 20:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Diego Costa ligner en færdig mand i Chelsea, der i stedet er på jagt efter en ny førsteangriber, når mesterskabet skal forsvares i den kommende sæson.

Siden sæsonens afslutning har The Blues forsøgt at hente Romelu Lukaku tilbage fra Everton, men tidligere på ugen valgte den belgiske angriber at skifte til Manchester United. 

Dermed har Chelsea-manageren Antonio Conte, sammen med ledelsen, angiveligt igangsat en plan B, som handler om at bringe den italienske Torino-angriber Andrea Belotti til Stamford Bridge.

En idé, der bakkes om af klublegenden Zola, der foretrækker Belotti fremfor Morata.

– For at være ærlig, så synes jeg virkelig Chelsea skal tage til Italien og hente Belotti til klubben, siger Zola og uddyber:

– Jeg synes, at når man ser på Diego Costas kvaliteter, så passer Belotti perfekt ind som erstatning i Chelsea.

– Morata er lidt anderledes end Belotti. Han er mere en detalje-spiller, en finesse-spiller. Han har ikke samme tilstedeværelse i feltet som eksempelvis Costa. Han er en helt anden type spiller.

– Chelsea mister en stor spiller i Costa, som har betydet meget over de seneste sæsoner. Derfor er det helt afgørende, at de finder en erstatning, der passer ind i spillestilen, siger Zola, der altså tror Belotti er den rette mand.

Andrea Belotti scorede imponerende 26 mål i 35 Serie A-kampe i den forgangne sæson.

 
 
 
Annonce