Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zlatan og bettingfirma bryder FA's regler

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2018 Kl. 13:42
Zlatan skulle have deltaget i et promoveringsarrangement for bettingfirmaet BetHard, men det er nu blevet aflyst, da det er forbudt for spillere at reklamere for gambling.

BetHard havde hyret en af de helt store kanoner – Zlatan Ibrahimovic – til at promovere selskabets lancering i Storbrittanien, men det var forbudt – og nu har BetHard udskudt deres britiske eventyr på ubestemt tid.

Zlatan Ibrahimovic skulle ellers have præsenteret firmaet til et større pressearrangement i Manchester på mandag, men ifølge FA er det ikke lovligt for Premier League-spillere eller trænere at promovere gambling – på samme måde, som de heller ikke har tilladelse til selv at oddse på fodboldkampe.

Reglerne er forbeholdt spillere i de engelske ligaer, så den gode nyhed for Ibrahimovic og BetHard er, at han formentlig kan reklamere for firmaet efter sommeren.  Alt tyder nemlig på, at den store svensker forlader Premier League og Manchester United, da han blandt andet er rygtet væk til L.A. Galaxy i USA. 

Annonce