Zlatan: Jeg ville have smadret PL
Den helt store svenske stjerne, Zlatan Ibrahimovic, har spillet i mange store klubber, men har aldrig rundet en engelsk klub. Han er dog sikker på, at han ville smadre Premier League, hvis han spillede der.
Zlatan Ibrahimovic er kendt for at have utrolig meget selvtillid, og det er han aldrig bleg for at vise. Da svenskeren blev spurgt ind til sin beslutning om at fravælge Arsenal til fordel for Ajax, da han var 16 år gammel, var hans svar da også en anelse selvtillidsfyldt.
– Arsenal-skiftet kunne godt være sket, som alle ved, men jeg ville ikke på et prøveophold. Hvem tror i, fortryder det mest – Arsene Wenger eller Zlatan?, lyder det fra PSG-stjernen ifølge avisen, The Mirror.
Zlatan tvivler dog ikke på, at han ville have markeret sit navn i Premier League, hvis han havde spillet der:
– Premier League er rigtig stærk med tre-fire af de allerbedste hold i Europa, men hvis jeg havde spillet der, ville jeg have smadret ligaen – ligesom jeg har gjort alle de andre steder, siger Zlatan til slut.
Zlatan har i denne sæson scoret 19 mål i Ligue 1, mens det er blevet til 10 mål i Champions League.