Zlatan bekræfter kæmpe Kina-tilbud: De tilbød ikke nok
I slutningen af marts skiftede Zlatan Ibrahimovic fra Manchester United til Los Angeles Galaxy og er nu den store stjerne i MLS.
Efterfølgende har der været rygter om, at den svenske angriber havde et tilbud fra en kinesisk klub, der tilbød ham omkring $100 millioner.
I et interview med Jim Hill fra CBS Los Angeles bekræfter han tilbuddet fra Kina, og med et lille smil på læben fortæller han, at det ikke var nok til at overbevise ham.
– Ja, det er sandt. Jeg havde mange tilbud, og et af dem kom fra Kina, men jeg afviste, fordi LA var min destination. LA er min udfordring, og jeg vil erobre LA, siger Zlatan.
Herefter siger Jim Hills, at mange vil takke ja til de $100 millioner, men Zlatan Ibrahimovic gik ikke efter pengene.
– Penge er ikke vigtige. Mange penge er vigtige, og det (Kina-tilbuddet, red.) var ikke nok, siger Zlatan med et smil.
Du kan se hele interviewet i nedenstående klip: