Ziyech på vej mod opsigtsvækkende skifte
68 dage.
Det er, hvad der er gået siden at Hakem Ziyech underskrev en permanent kontrakt med den tyrkiske storklub Galatasaray.
Marokkaneren havde op til kontraktunderskrivelsen ellers set ud til at være på lånt tid i Istanbul, der havde lejet ham i Chelsea.
Men parterne blev enige om en forlængelse af samarbejdet, og Ziyech underskrev altså en fast kontrakt.
Det ser dog nu ud til at blive en kort fornøjelse.
For Hakim Ziyech vil væk fra Galatasaray og er angiveligt på vej til Qatar. Her skulle især Al-Gharafa Sports være lune på at hente Ziyech til klubben. Det melder transferjournalisten Santi Aouna på det sociale medie X.
Dermed er marokkanske Ziyech altså tilsyneladende på vej videre i karrieren igen.
Han kom til Chelsea i 2020 fra en tilværelse som stor profil i Ajax Amsterdam, men formåede aldrig helt at forblænde hjemmepublikummet på Stamford Bridge.
Hakim Ziyech har i alt spillet 62 landskampe for Marokko. I dem har han scoret hele 23 mål.


















