Zinchenko sammenligner Saka med Ronaldo og Messi
Bukayo Saka scorede sit tiende mål i den dramatiske 4-2-sejr mod Aston Villa lørdag eftermiddag, hvor sejren tog Mikel Artetas mandskab tilbage på førstepladsen i Premier League foran titelrivalerne fra Manchester City.
Oleksandr Zinchenko scorede også sit mål for The Gunners på Villa Park, og efter sammenlignede den ukrainske landsholdsspiller Saka med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi med et enkelt krav til dommerne.
Zinchenko stillede det krav til dommerne i Premier League om, at den 21-årige Bukayo Saka skal beskyttes bedre mod grov behandling, når modstandernes forsvarsspillere forsøger at håndtere den engelske landholdspiller:
– Bukayo (Saka, red.) er en utrolig spiller, og alle de andre holds backs ved, at han er så farlig, så de forsøger at provokere ham og tackle ham, og dommerne burde vide det, siger Arsenal-spilleren ifølge Mirror og fortsætter:
– Vi kan tale om Messi (Lionel,red.), Cristiano (Ronaldo,red), Neymar og andre spillere som denne. Dommerne skal beskytte den slags spillere. Ud over Bukayo har vi andre fremadrettede spillere, som er så farlige, og dommerne skal være forsigtige, de skal selvfølgelig passe på dem.
Saka vil forsøge at fortsætte sin fremragende form i den kommende weekend, når Arsenal skal forsøge at udbygge sin føring i toppen af Premier League., når The Gunners møder Leicester.
LÆS OGSÅ: Journalist afslører: Disse stjerner vil United forlænge med