Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zielinski om Liverpool-interesse: Det er mere end bare rygter

Af Jeppe Augustsen
28.03.2016 Kl. 11:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool bliver i øjeblikket kædet sammen med utallige spillere, men flere navne går igen og igen.

Én af de spillere, der flere gange er blevet sat i forbindelse med Merseyside-klubben de seneste måneder, er den polske midtbanespiller, Piotr Zielinski. I denne sæson er han udlejet fra Udinese til Empoli, hvor han har leveret flotte præstationer, hvilket har tiltrukket interesse fra Liverpool.

Indtil videre har der blot floreret rygter i den engelske presse, men nu afslører hovedpersonen selv, at Liverpools interesse er mere end bare rygter.

– Nogle tror måske, at det kun er rygter, men jeg ved, at det er mere end det. Jeg arbejder hårdt i Empoli, så jeg måske har muligheden for en stor transfer til sommer, siger Zielinski til Futballfejs.com.

Derudover bliver han spurgt, om han kunne tænke sig at spille sammen med Philippe Coutinho, hvor polakken svarer følgende:

– Han er en fantastisk spiller – hurtigt, kreativ og meget teknisk. Jeg observerer og beundrer ham. Selvfølgelig vil jeg gerne spille sammen med ham. Vi ville være et godt makkerpar. Tiden vil vise, hvad der kommer til at ske, slutter han.

21-årige Piotr Zielinski har nettet tre gange og leveret fem assists for Empoli denne sæson.

Annonce