Zidan Sertdemir trækker store overskrifter
Den 20-årige dansker Zidan Sertdemir har gennem årene trukket overskrifter for sit store talent, og nu er han igen i overskrifterne.
Denne gang er det ikke midtbanespillerens talent, der dog har vakt opsigt, som det har været tidligere i karrieren.
Den 7. november 2021 blev han skiftet ind i en Bundesliga-kamp mod Hertha Berlin, da han blot var 16 år 276 dage gammel.
Det gjorde ham til Bayer Leverkusens yngste debutant i Bundesligaen nogensinde, mens han var den næstyngste debutant i ligaens historie.
Sidenhen gik karrieren dog ikke, som han selv havde håbet – og mange havde spået. Han vendte retur til dansk fodbold og FC Nordsjælland, hvor han dog heller ikke slog til.
Zidan Sertdemir bliver helten i vildt comeback
I sommerens transfervindue forlod han så den nordsjællandske klub til fordel for Münster i Tyskland, hvor han har spillet masser af minutter.
I fredagens hjemmekamp mod Hannover måtte han dog starte på bænken, og herfra kunne han se gæsterne komme foran.
Zidan Sertdemir blev skiftet ind efter en god times spil, og han fik senere en hovedrolle.
Münster gik ind i overtiden bagud 2-0, men først fik Basista Meier reduceret til 2-1 på et straffespark.
Seks minutter inde i tillægstiden var det så den 20-årige dansker, der fik nettet og fuldbyrdede et vildt comeback af Münster.
Det vilde comeback er også noget, der er blevet bemærket rundt omkring i diverse medier.








