Zanka skaber overskrifter
Den tidligere danske landsholdsspiller Mathias ’Zanka’ Jørgensen skaber overskrifter i den bedste amerikanske fodboldliga.
Den 35-årige dansker skiftede til MLS-klubben LA Galaxy på en fri transfer den 31. januar fra belgiske Anderlecht. Indtil videre har det skifte været lidt af et mareridt rent resultatmæssigt.
Det er indtil videre blevet til ni kampe i MLS for den tidligere Premier League-spiller, og ikke en eneste af de kampe er endt med en sejr.
Han har været med til at tabe seks af de ni kampe, han har spillet, og undervejs har han også raget et direkte rødt kort til sig.
Samtidig har han også tilbragt en række kampe på bænken eller helt uden for truppen. Blandt andet var han ikke med, da LA Galaxy fik en ordentlig snitter på 7-0 af New York.
Efter de første 16 runder har LA Galaxy ikke vundet en eneste kamp og frister en tilværelse på sidstepladsen med blot fire point i den vestlige liga.
I nat blev det til et nederlag på 1-0 mod San José Earthquakes, og her fik Mathias ’Zanka’ Jørgensen faktisk spilletid – og endda hele kampen. Det var hans første minutter i en måned på liganiveau.
Han leverede dog ikke nogen stor præstation, og på sociale medier er kritikken haglet ned over danskeren.
– Hvem end der købte denne ’Zanka’-fyr skal undskyldte offentligt, skriver en bruger på det sociale medie X.
Læs mange flere transferrygter lige her.


















