Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Zanka" har spillet alle PL-minutter: Karantænesystemet er perfekt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2018 Kl. 12:25
Mathias "Zanka" Jørgensen er den eneste markspiller i Premier League, der har spillet samtlige minutter i denne sæson. Selv mener danskeren, at det skyldes det engelske karantænesystem.

Danske Mathias "Zanka" Jørgensen er snublende tæt på en markant milepæl i Premier League. I øjeblikket er han den eneste markspiller i ligaen, der har spillet samtlige kampe og samtlige minutter i denne sæson.

Undgår han skader eller udskiftninger på Huddersfield-holdet tyder alt på, at han ender med at spille alle sæsonens 3.420 minutters fodbold –  en dåd kun målmændene Begovic, Pickford og holdkammeraten Jonas Lössl kan gøre efter.  

Skulle bedriften lykkedes, mener Zanka, at det især er karantænesystemet i England, der er årsagen.

– Karantænesystemet fortjener meget ros, for det er nok det mest perfekte, jeg har oplevet. Der skal fem gule kort til en karantæne, hvis man får det inden for en række kampe, men det er ikke som i Danmark, hvor systemet ikke er up to date. Det engelske system nulstiller ved vinter – det gør det danske ikke, siger Mathias "Zanka" Jørgensen blandt andet til til tipsbladet.dk.

Efter den 31. december skal en spiller nemlig rage 10 gule kort til sig, før en karantæne bliver uddelt – og systemet nulstiller igen efter 32 Premier League-kampe –  hvilket i år bliver anden søndag i april.  "Zanka" har i øjeblikket fire gule kort, og risikerer altså ikke karantæne, medmindre han formår at trække et direkte rødt i en af sæsonens resterende kampe.

Det er altså kun en taktisk beslutning fra træner David Wagner eller en skade, der kan forhindre Mathias Jørgensen i at opnå fuld spilletid i dette års Premier League.  Og skader har der gudskelov ikke været mange i nyere tid for den 27-årige dansker.

–  Jegg har været heldig. Det er et stykke tid siden, at jeg har haft noget (skade). Jeg har spillet de sidste sæsoner uden setbacks, og det er bare rart, at jeg også har held og succes i England med de ting, jeg render og gør, siger Mathias "Zanka" Jørgen til tipsbladet.dk.

I interviewet, som du kan finder her, snakker danskeren også om nedrykningsspillet og tilkomsten af Jonas Lössl, der underskrev en permanent aftale med Huddersfield i sidste uge. 

 

 

 

 

Annonce