Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zahas bror bønfalder Palace: Det er hans drøm at spille for Arsenal

Af Morten Bruun Jørgensen
01.07.2019 Kl. 17:41
Wilfried Zahas bror har gjort det ganske tydeligt, at Crystal Palace-spilleren ønsker at skifte til Arsenal.

Det er i dag kommet frem, at Arsenal har afgivet det første bud på Wilfried Zaha, men buddet på 333 millioner kroner er næppe nok til at få Crystal Palace til at sælge, men måske kan det hjælpe en handel på vej, hvis spilleren presser på for et skifte.

En sådan taktik ser ud til måske allerede at være taget i brug, for nu fortæller kantspillerens bror, Judicael, til Sky Sports, at Arsenal er en drømmedestination.

– Wilfried vil altid have den højeste betragtning af Crystal Palace og dens fans, og al den støtte, de har givet ham, betyder alverden for ham. Det er dog min brors drøm at spille for Arsenal.

– Taget i betragtning hvor meget Wilfried har givet til Palace for at hjælpe dem med at forblive Premier League-klub, håber jeg, Palace kan se en måde at blive enig med Arsenal om en aftale, der tillader Wilfried at få realiseret sin drøm om at spille europæisk fodbold for den klub, han har støttet siden sin barndom.

I løbet af sin karriere har Wilfried Zaha både spillet for Cardiff, Manchester United og Crystal Palace.

Annonce