Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zaha om United-fortid: Vidste ikke, hvordan jeg skulle opføre mig

Af Kalle Thue Gregersen
25.04.2018 Kl. 17:42
Wilfried Zaha blev aldrig nogen succes i Manchester United. Zaha føler sig mentalt stærkere i dag, siger Crystal Palace-spilleren.

I 2013 tog Wilfried Zaha springet til Manchester United som 20-årig. Der var dengang store forventninger til den driblestærke kantspiller, men Zaha fik ikke nok kampe til at bevise sit værd. 

Opholdet i Manchester United blev kortvarigt, og han blev udlejet af flere omgange, inden Crystal Palace købte ham hjem igen i 2015. 

I denne sæson har Zaha været en stor gevinst for Crystal Palace, og han rygtes til større klubber som Tottenham og Manchester City til sommer. Zaha har reflekteret over sin udvikling, og han hæfter sig ved, at han er blevet mentalt stærkere.

– Da jeg tog til en storklub som 20-årig, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente, hvordan jeg skulle opføre mig også videre. Jeg var en ung knægt, som ville lave tricks, og jeg gik ikke så meget op i slutproduktet, sagde Zaha ifølge 101greatgoals.com

– I dag tager jeg tingene langt mere seriøst. Tiden i træningsrummet, restituering efter kampe og beslutninger tager jeg seriøst. Jeg har lært mange ting i forhold til alle aspekter af mit spil. 

– Jeg er meget anderledes nu. Jeg er mere moden og stærkere mentalt. Jeg blev nødt til at være mentalt stærk, efter det jeg gennemgik i Manchester United. I fodbold tror jeg, at den mentale del spiller en stor rolle. Når man har det på plads, er man på rette vej. 

Zaha har scoret syv gange i Premier League i denne sæson. 

Annonce