Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saha med kritik af ny United-signing: "Hans timing er dårlig"

12.10.2023 Kl. 17:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mason Mount skiftede London og Chelsea ud med Manchester United tidligere på året.

Den engelske landsholdsspiller skiftede til Old Trafford for lidt over en halv milliard kroner, men mangler fortsat at finde fodfæstet under Erik ten Hag.

 

 

24-årige Mount kan blot tilskrive sig en assist i seks kampe for De Røde Djævle, og det er netop på de parametre, at Louis Saha mener, at han skal forbedre sig.

– United læner sig op ad én eller to spillere for at skabe, og jeg har endnu ikke set nok fra Mount, sagde den tidligere Everton- og Manchester United-angriber  til King Casino Bonus og fortsatte.

– Hans kreativitet er ingen steder at se. Jeg så ikke nogen positive løb fra ham mod Brentford. Hans timing er også forkert, og han kan ikke skabe chancer ved at spille på denne måde. Jeg håber, at spillerne finder deres rytme, og når de gør det, bliver de svære at spille mod. De har energi, og når spillere som Bruno Fernandes begynder at lave de pasninger, vil jeg have mere tillid til Man United.

– Jeg synes, at Mount kan blive meget bedre, men jeg vil sige, at prisen var for høj. Jeg tror, Chelsea legede med prisen, selvom markedet er meget konkurrencepræget, og mange spillere er blevet solgt til lignende priser. Jeg vil sige, baseret på hvad vi har set, præsterer Mount ikke, og jeg har set Casemiro spille mere offensivt end Mount. Det er en skør ting at sige, men det er sandt, sluttede den tidligere Premier League-angriber.

De dårlige præstationer i Manchester United har også betydet, at Mason Mount ikke er blevet udtaget til det engelske landshold, der tager imod Australien og Italien i landsholdspausen.

 

Annonce