Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zaha elsker Palace: Kan ikke se sig selv andre steder

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
20.04.2018 Kl. 16:21
Wilfried Zaha rygtes til Tottenham, men den driblestærke spiller bliver svær at lokke fra Selhurst Park.

Wilfried Zaha er en kæmpe profil i Crystal Palace. Den 25-årige fløj og angriber har scoret syv mål for Eagles i denne sæson, selvom han har været ramt af skader.

Derfor er flere af topklubberne i Premier League også meldt interesseret i Zaha, måske mest af alt Tottenham. Men Zaha elsker at være i Palace.

– Crystal Palace er min hjemby. Støtten er ægte. Det er familier og børn, som elsker os spillere. Jeg kan ikke se mig selv andre steder, siger Zaha ifølge Evening Standard.

– Jeg har kontrakt her i fire år. Jeg nyder bare min fodbold i Palace lige nu. Jeg er glad, hvor jeg er. Alt det med os og nedrykning; jeg ønsker bare, at vi er stabile. Jeg sætter mig selv under pres, fordi jeg vil være en bedre spiller.

Zaha ankom i sommeren 2013 til Manchester United, men formåede aldrig at imponere daværende manager David Moyes og skiftede til Cardiff på lån i januar 2014, inden turen gik tilbage til Palace i august 2014.

Annonce