Zabaleta tror på Bravo: Vi ved, hvor god han er
Den chilenske landsholdsspiller Claudio Bravo har haft store problemer med at tilpasse sig til livet på Etihad Stadium efter sommerens skifte fra FC Barcelona.
Han blev hentet til City grundet hans gode evner med fødderne, hvor Guardiola har foretrukket chileneren fremfor udlejede Joe Hart. Modsat har Bravo dog haft store problemer med Premier Leagues fysik.
Han får dog støtte fra holdkammeraten, Pablo Zabaleta.
– Vi kender Claudio. Det er ikke nemt, når man kommer til England – det er en anderledes liga. Vi er et hold, vi støtter hinanden. Vi ved præcis, hvad han kan gøre for holdet og sådan er det. Vi ved, hvor god han er og nogle gange handler det bare om selvtillid, fortæller Zabaleta ifølge Goal.com.
Manchester City og Bravos seneste kamp var onsdag mod Huddersfield i FA Cup'en. Championship-holdet blev her besejret med 5-1.