AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
19:06:2019 11:54
Young Player of the Year: United optrapper interessen i Norwich-profil

Manchester United tænker i alternativer til Aaron Wan-Bissaka og optrapper nu interessen i Max Aarons fra Norwich.


Manchester United vil have en ny højreback denne sommer, men meget tyder på, at de hårde forhandlinger med Crystal Palace om Aaron Wan-Bissaka har fået De Røde Djævle til at se sig om efter alternativer.

Ifølge Sky Sports har Manchester United nemlig optrappet interessen i højrebacken fra Norwich, Max Aarons, der vandt prisen som den bedste unge spiller i The Championship for sin rolle i The Canaries' oprykning.

I weekenden bød Ed Woodward og Ole Gunnar Solskjær £50 millioner på Wan-Bissaka, hvilket blev afvist. Derfor er Aarons nu kommet ind i billedet, han Norwich-backen fortsat stemmer overens med Manchester Uniteds transferstrategi om at hente unge, engelske spillere denne sommer.

Med til historien hører dog også, at Manchester United angiveligt skulle have kontaktet Napoli angående højrebacken Elseid Hysaj. Det beretter Ginaluca Di Marzio fra Sky Italia. Den 25-årige albaner ventes at koste omkring £25 millioner ifølge den italienske journalist Claudio Russo.

Alt peger altså i retning af, at Manchester United midlertidigt har sat forhandlingerne med Crystal Palace på standby for at undersøge andre muligheder nærmere, inden man spenderer stort på Wan-Bissaka.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED