Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Young om Di Maria: Stort statement af klubben

31.08.2014 Kl. 11:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det lykkedes for knap en uge siden Manchester United at slå den britiske transferrekord, da de betalte lige knap £60 millioner for den argentinske verdensstjerne, Angel di Maria, og med købet af landsholdsspilleren nåede De Røde Djævle op over £150 millioner spenderet denne sommer.

Købet af den nu tidligere Real Madrid-spiller glæder Ashley Young, der mener, at klubben har sendt et stort statement ved at sikre sig den dygtige offensivspiller.

– Personligt synes jeg, at klubben sender et stort statement. Der er efterhånden mange, der tror, at klubben ikke længere kan tiltrække spillere fra øverste hylde, men det har vi i allerhøjeste grad gjort med vores fire køb henover sommeren, forklarede den udskældte United-spiller til klubbens officielle hjemmeside. 

– Angel [di Maria] er et fantastisk køb. Folk sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt han kan tilpasse sig, men han passer allerede perfekt ind. Vi har allerede til de første par træningssessioner fået at se, hvor god han er. Han er en spiller med virkelig stor kvalitet, afsluttede Young, der selv har spillet fuld tid i Uniteds tre indledende kampe. 

Angel di Maria spillede 70 minutter i sin United-debut, inden han blev skiftet ud til fordel for brasilianske Anderson.

Annonce