Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yorke: Mourinhos metoder er en omgang lort

04.05.2018 Kl. 10:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho har sine metoder, men Dwight Yorke er bestemt ikke en fan af dem. Overhovedet ikke.

Den tidligere Manchester United-angriber kalder faktisk Jose Mourinhos metoder og taktikker for "en omgang lort". 

Yorke spillede selv for et Manchester United-mandskab under Sir Alex Ferguson, der var kendt for sin offensive tilgang til spillet. Mourinhos måde at spille fodbold på er den komplet modsatte, mener Yorke.

– Jeg husker, vi spillede mod Liverpool hjemme og havde kun ét skud på mål i hele kampen. Det er ikke Manchester United. Vi vil have spillerne til at gå på banen og udtrykke sig selv, siger Yorke til Dubai Eye og fortsætter:

– Det hele afhænger af, om et af holdets store talenter producerer et øjebliks magi, som sikrer holdet en 1-0-sejr. Det er ikke sådan, vi bør spille, og det er en omgang lort, hvis du spørger mig.

Det er ikke første gang – og næppe sidste gang –  Mourinho bliver kritiseret for sin tilgang til fodboldspillet, som står i stærk kontrakt til Guardiolas. 

Dwight Yorke er da også overbevist om, at The Red Devils ville vinde Premier League, hvis trænernavnet var "Guardiola" og ikke "Mourinho".

– Begge hold har klassespillere, men Manchester City har ikke et bedre hold end United. Forskellen er, at de har en træner, der tænker positivt og vil spille angrebsfodbold, mens United har en træner, der vil spille defensivt og vinde 1-0, lyder kritikken fra Yorke. 

Annonce