Yoane Wissa sælges for 471 millioner
Brentford kommer ikke til at give sig i forbindelse med forhandlingerne om Yoane Wissa.
Spilleren koster 50 millioner pund, svarende til 471 millioner kroner. Hverken mere eller mindre. Sådan lyder meldingen fredag fra mediet Football Insider.
Newcastles tredje bud på spilleren blev afvist onsdag, selvom spilleren selv har presset på for et skifte, ved at nægte at dukke op til træning og kamp.
Tidligere har det lydt, at nytilkomne Dango Ouattara skulle ses som en direkte afløser for Yaone Wissa, men det er snarere Bryan Mbeumo, der denne sommer er skiftet til Manchester United, som han skal erstatte.
Yoane Wissa har som nævnt gjort sine egne intentioner meget tydelige: Han vil væk fra Brighton, og hellere i går end i dag.
Derfor er der nu godt nyt til spilleren selv, da Newcastle ventes at komme med et fjerde bud. Spørgsmålet er så, om det når op på det tal, som The Bees fra det vestlige London forlanger.
– Det skulle man tro (at Newcastle vender tilbage med endnu et bud, red.), men nu er det tredje bud, som lød på i alt 345 millioner kroner blevet afvist, siger mediets journalist Pete O’Rourke.
– Brentford er på udkig efter 471 millioner kroner, og de ønsker ikke at lade ham gå, uden at have en afløser på plads.
– Wissa har gjort det klart, at han ønsker et skifte væk fra Brentford. Han har åbenlyst hjertet sat mod Newcastle. Der har ikke været noget modbud endnu, men Newcastle vil vende tilbage, fortæller han videre.
Desuden kan transferjournalisten Fabrizio Romano nu fortælle, at en Højlund-aftale er faldet på plads. Læs mere her.


















