Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yoane Wissa er langtidsskadet

Af Alexander Walther Petersen
14.09.2025 Kl. 15:21

Det er et stort slag for Newcastle, som har mistet deres nye angriber Yoane Wissa til en alvorlig skade.

Den 28-årige frontløber, som The Magpies fik fingrene i efter en anspændt transfersaga, er løbet ind i en knæskade under landsholdstjeneste for DR Congo.

Det er en bitter pille at sluge for den nordengelske klub, som kæmpede hårdt for at hente Wissa, efter at han pressede på for at forlade Brentford.

Hans ankomst var ment som en løsning på angrebskrisen, der opstod med Alexander Isaks afgang.

Han skulle være angrebsmakker med klubbens andet nyindkøb, Nick Woltemade, der scorede i sin debut for klubben lørdag mod Wolverhampton.

Skaden betyder, at Yoane Wissa misser minimum kampen mod Wolverhampton denne weekend og ligeledes Champions League-opgøret mod FC Barcelona den 18. september.

Manager Eddie Howe kunne ikke give en præcis tidsramme for Wissas tilbagevenden, og det er tydeligt, at skaden er et stort tilbageslag for klubben.

Ifølge Sky Sports (via Foot Africa) vil skaden vare et sted imellem fire til seks uger. Dermed kommer Newcastle til at sætte sin lid til Woltemade og måske danske William Osula på toppen.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til en gigatransfer til en værdi af 860 millioner.

Fik du læst: 12 stjerner kommer til at misse Manchester Uniteds brag med Manchester City i aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce