Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yaya Touré-agent langer ud efter Guardiola

04.09.2016 Kl. 09:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Citys spanske manager Pep Guardiola overraskede en stor del af fodboldverdenen fredag, da han ikke havde fortalt den 33-årige ivorianske landsholdsspiller Yaya Touré, at han ikke var inkluderet i spanierens 21-mands trup til Champions League-gruppespillet. 

Formår Manchester City ikke at vinde Champions League med Guardiola ved roret i denne sæson, så mener Tourés agent, at Guardiola skylder ham en undskyldning. 

– Det er Peps beslutning, og det må vi respektere. Hvis han vinder Champions League for Manchester City i denne sæson, så rejser jeg til England og siger på TV, at Pep Guardiola er den bedste manager i verden, fortæller agenten Dimitry Seluk overfor Daily Mirror og fortsætter: 

– Men hvis City ikke vinder Champions League, så håber jeg, at Pep har nosser til at sige, at han gjorde en fejl ved at ydmyge en stor spiller som Yaya. Det er Peps beslutning, og det må vi respektere. Yaya er professionel og derfor vil han gøre alt, han er bedt om at gøre. Måske vil Pep synes, at han er god nok til at spille i de sidste 10 minutter i en Liga Cup-kamp mod et hold fra tredje division – og ja, jeg joker. 

– Men det jeg kan sige med sikkerhed er, at Yaya vil være hos City resten af sæsonen. Han forlader ikke klubben til januar. Han håber på, at han får chancen for at bevise sig selv, slutter agenten. 

Annonce