Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

XI: Her er Mourinhos bud på Englands bedste startellever

Af Jeppe Augustsen
11.06.2021 Kl. 08:49
Jose Mourinho har givet sit bud på Englands bedste startellever.

Under sommerens EM-slutrunde er Jose Mourinho blevet ansat hos talkSPORT, hvor han skal agere ekspert.

I dag gæstede han studiet for første gang, og her blev han bl.a. bedt om at udpege Englands bedste startellever.

På mål vælger han uden tøven Dean Henderson, mens han i det centrale forsvar er gået med John Stones og Tyrone Mings, hvor sidstenævnte er med, fordi Harry Maguire er ude med skade.

På de to backpositioner vælger han Kyle Walker over Reece James samt Ben Chilwell over Luke Shaw, hvor han siger:

– Jeg vil gå med Chilwell. Jeg skulle ikke tænke mig om to gange. Jeg ved, at han plejer at spille i en bagkæde med fem, men han er en klog spiller. Shaw har haft en god sæson, men Chilwell er mere speciel. Ham kan jeg godt lide.

Den centrale midtbane består af Kalvin Phillips og Declan Rice med Mason Mount foran dem som 10'er.

Phil Foden og Jack Grealish udgør de to kanter med Aston Villa-stjernen på venstre side.

– Grealish er urørlig. Den bedste position for ham er venstre side. Rashford kan kun spille på venstrekanten. Når han spiller i højre side, er han efter min mening fortabt. 

På angriberposten er portugiseren slet ikke i tvivl – nemlig Harry Kane, som han også beskriver som urørlig, når det gælder Englands bedste hold.

Se Jose Mourinhos bud på Englands bedste startellever her:

Annonce