Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

XI: Forrygende Premier League-spillere har kontraktudløb næste sommer

Af Morten Bruun Jørgensen
17.06.2019 Kl. 14:36
Der er en række prominente Premier League-spillere, der om 13 dage blot har ét år tilbage af deres kontrakt.

Det er sjældent set, at Premier League-klubberne ønsker at beholde en vigtig spiller, der går ind i sit sidste kontraktår, idet klubberne risikerer at miste den pågældende spiller ganske gratis.

Det er en situation en række klubber i ligaen kan havne i inden længe, for vi har kigget lidt på kontraktsituationerne rundt omkring i de 20 Premier League-klubber, og her viser det sig, at ganske mange prominente spillere har udløb den 30. juni 2020.

Vi har samlet det allerstærkeste hold af de spillere, der har kontraktudløb næste sommer – og det hold kan du se herunder.

Målmand: David De Gea

Spanieren tøver med at underskrive en ny kontrakt hos Manchester United, der ellers har tilbudt ham flere kontrakter.

Højre back: Nathaniel Clyne

For bare et par sæsoner siden var han fast mand hos Liverpool og en del af det engelske landshold. Nu er han måske på vej væk fra the Reds, hvor han har kontrakt til næste sommer.

Midterforsvarer: Joel Matip

Han leverede varen i den forgangne sæson, da han fik chancen for Liverpool, men hans fremtid er en anelse uvis med kontraktudløb næste sommer.

Midterforsvarer: Toby Alderweireld

Belgieren fik forlænget sin kontrakt med Tottenham med et år, men nu kan han denne sommer købes ganske billigt. Næste sommer kan han dog hentes helt gratis.

Venstre back: Oleksandr Zinchenko

Forlydningerne går på, at ukraineren er tæt på at skrive under på en kontraktforlængelse med Manchester City, men endnu er der ikke blevet meldt noget officielt ud.

Central midtbanespiller: Ilkay Gündogan

Tyskeren har ikke været villig til at sætte sin underskrift på en ny aftale, men Manchester City er angiveligt klar til at tage risikoen og beholde den tidligere Dortmund-spiller.

Central midtbanespiller: Christian Eriksen

At danskeren kun har ét år tilbage af sin kontrakt er formentlig med til at sænke prisen på ham denne sommer, hvis han bliver solgt. Men Tottenham lader ham næppe gå helt gratis.

Central midtbanespiller: David Silva

Han er efterhånden fyldt 33 år, men spanieren er stadig en klassespiller, og det viser han uge efter uge for Manchester City. Hvordan han står om et år er dog uvist.

Højre kant: Willian

Brasilianeren har gennem en række år spillet en hel del kampe i Chelsea, men det lakker muligvis mod enden for landsholdsspilleren, der er fyldt 30 år og har kontraktudløb næste sommer.

Venstre kant: Callum Hudson-Odoi

Chelsea er meget opsat på at forlænge aftalen med den engelske komet, men han tøver. Det kan i sidste ende føre til, at han forlader the Blues ganske gratis.

Angriber: Marcus Rashford

Det er værd at notere sig, at Manchester United har muligheden for at forlænge kontrakten med yderligere et år grundet en option, men lige nu har han kontraktudløb næste sommer.

Annonce