Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka i chokretur til Premier League?

Af Morten Jørgensen
16.07.2025 Kl. 13:05

Den schweiziske landsholdsspiller Granit Xhaka kan meget vel være på vej tilbage til Premier League denne sommer. 

Han er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til Saudi Arabien, hvor storsatsende Neom FC arbejder på at hente ham. 

Men der er også interesse fra Premier League, lyder det nu både fra Sky Sports og journalisten Sacha Tavolieri. 

Det er oprykkerklubben Sunderland, som med et ihærdigt og ambitiøst forsøg nu prøver på at hente Granit Xhaka i Leverkusen denne sommer. 

Schweizeren har stadig tre år tilbage af kontrakten hos Leverkusen, men den tyske storklub er klar til at lade ham skifte klub i dette transfervindue. 

Prisen kan vise sig blot at være blot 75 millioner kroner, og dermed kan Sunderland altså få noget brugbar erfaring ind på midtbanen. 

The Black Cats har denne sommer hentet en række nye spillere til klubben, og man har slået sin transferrekord to gange på ganske kort tid. 

Det er dog fortsat et meget ungt hold, som i den kommende sæson skal forsøge at overleve i Premier League. 

Her vil Granit Xhaka kunne bidrage med både erfaring og evner på banen, hvor han tidligere har tørnet ud for Arsenal i den bedste engelske række.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce