Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi Simons skifter klub

Af Emil Plovgaard
14.05.2025 Kl. 15:04

Xavi Simons har truffet sin beslutning og vil forlade RB Leipzig til sommer. 

Det bekræfter den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, som kalder det en transferbombe, der straks har fået store klubber i Premier League til at spidse ører.

Den hollandske stjerne sluttede sig til Leipzig i januar, da Paris Saint-Germain valgte at sende ham videre.

Allerede dengang blev det gjort klart, at Simons’ ophold i Bundesliga-klubben kunne blive kortvarigt, da klubber som Manchester United, Liverpool og Arsenal havde et vågent øje på ham.

Nu er det blevet officielt, at Simons ønsker at tage næste skridt i karrieren. Romano skriver på platformen X:

– Xavi Simons’ beslutning er truffet: Han er klar til at forlade RB Leipzig denne sommer.

– Planen er bekræftet, som rapporteret gennem de seneste måneder. Han er klar til et nyt kapitel, hvor flere topklubber fra Premier League samt Bayern München følger situationen tæt.

– RB Leipzig er informeret om spillerens planer, skriver Romano.

Xavi Simons har selv åbnet døren

Også tidligere har Xavi Simons antydet, at han kunne være på vej væk fra Leipzig. 

I et interview med Sky Sport Deutschland udtalte han følgende:

– Jeg er stadig en ung spiller, og jeg har mange drømme – og det ved klubben godt. Men lige nu fokuserer jeg på at spille godt i de kommende kampe. Så har vi landskampe, og bagefter vil vi sætte os ned og se, hvad der sker.

Ifølge flere medier er RB Leipzig klar til at kræve omkring 600 millioner kroner for Simons, der i øjeblikket vurderes til at have en markedsværdi på 559 millioner kroner.

Derudover har Rasmus Nissen Kristensen forklaret, hvorfor han skifter klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce