Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi: Englands landshold vil drage fordel af Guardiola

18.06.2018 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola og Manchester City overrumplede alt og alle i Premier League i den forgangne sæson, hvor de satte den ene rekord efter den anden. 

Flere spillere, heriblandt Raheem Sterling, har taget sit spil til et nyt niveau, og det er noget, som Englands landshold kan nyde godt af. Det mener Xavi, der tidligere har spillet under Guardiola i FC Barcelona. 

– Hvis man lytter og gerne vil lære, er det næsten umuligt ikke at udvikle sig som spiller under Pep, sagde Xavi til The Mirror

– Manchester City var utrolige sidste sæson. De spillede boldbesiddende fodbold ligesom Barcelona, så jeg er sikker på, at Englands landshold vil drage fordel af det. 

The Three Lions har ikke vundet noget i årtier i slutrunde-regi, men Xavi mener, at det nuværende landshold ikke har det samme pres på sig. 

– De England-hold, jeg spillede mod, havde spillere som Beckham, Scholes, Lampard, Gerrard, Rooney – det var forventet, at de skulle vinde hver gang. 

– Denne gang synes jeg ikke, at presset er det samme, men de har talentfulde, unge spillere, og det kan hjælpe dem, at de ikke har høje forventninger på dem.  

England er kommet i en overkommelig gruppe, som indholder Belgien, Tunesien og Panama. 

Annonce