Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi antyder: Manchester City vil hente Alli

25.04.2017 Kl. 00:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

21-årige Dele Alli, der søndag aften blev kåret til årets unge spiller i Premier League, er et af de største navne i engelsk – og europæisk fodbold netop nu. Real Madrid og FC Barcelona nævnes som mulige bejlere og der er efterhånden ingen klubber, der ikke kan bruge den tidligere MK Dons-spiller.

Ifølge Barcelona-legenden Xavi, så kunne Dele Alli godt ende i Manchester City. Han erfarer, at manager Pep Guardiola vil handle engelsk til sommer og antyder, at Citys kapital kan være nøglen i et køb af Alli.

– Jeg har snakket med Pep (Guardiola) og jeg ved, at han går meget op i at hente engelske spillere, siger Xavi ifølge avisen The Express og uddyber:

– Jeg forventer, at de handler ind i andre Premier League-klubber til sommer. I øjeblikket er den bedste engelske spiller Dele Alli. Han er også en af Europas allerbedste. Teknisk, så er han en spiller, som Pep godt kan lide. Den slags spiller, der passer til Pep Guardiolas spillestil.

– Jeg er sikker på, at Tottenham ikke vil sælge ham, men som vi ved, så har Manchester City mange penge at rykke med, siger Xavi.

Alli er i denne sæson noteret for imponerende 16 Premier League-mål i 31 kampe og er kun overgået af Harry Kane på Spurs' interne topscorerliste.

Annonce