Xabi Alonso tæt på fyring: Nu reagerer han på Liverpool-rygter
Xabi Alonso er på vippen til at få sparket i Real Madrid, hvor presset omkring hans position vokser dag for dag.
Den tidligere Leverkusen-boss har fået en skidt start i den spanske storklub, og to nederlag på kort tid har for alvor sat gang i spekulationerne om hans fremtid.
Først ramte et opsigtsvækkende 0-2-nederlag til Celta Vigo på hjemmebane, hvor Real Madrid både tabte terræn til FC Barcelona og fik tre spillere vist ud.
Herefter fulgte et nyt tilbageslag med 1-2 mod Manchester City i Champions League, hvilket har forstærket kritikken af Alonsos ledelse.
Ifølge Diario SPORT kan søndagens opgør mod Alavés blive hans sidste chance.
Han kan erstatte Xabi Alonso
Skulle Alonso falde, er Jürgen Klopp allerede nævnt som en mulig efterfølger.
Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg rapporterer, at Klopp er højt på Madrids ønskeliste. Den tidligere Liverpool-manager, som i dag arbejder for Red Bull-koncernen, kan derfor stå over for en markant trænerchance i den spanske hovedstad.
I samme tid florerer der rygter om, at spanieren kan skifte Real Madrid ud med Liverpool, som han tørnede ud for i årene 2004-2009. Nu har Alonso reageret på en retur til Merseyside, hvor Arne Slot er fyringstruet.
– Der er et bånd til Liverpool. Jeg er der, hvor jeg gerne vil være [Real Madrid], man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden, fortæller den spanske cheftræner således ifølge Fabrizio Romano.
Så vigtig var sejrene til F.C. København og FC Midtjylland i Champions League og Europa League. Læs mere.
Dario Osorio bliver rygtet fra FC Midtjylland til en af verdens største klubber.

















