Xabi Alonso spøger i Liverpool
Xabi Alonso er igen tilgængelig på trænermarkedet efter sit korte ophold i Real Madrid, hvor han forlod posten efter blot syv måneder.
Samtidig følges situationen i Liverpool tæt, hvor Arne Slot fortsat er cheftræner, men ifølge engelske medier er under stigende evaluering trods en længere ubesejret periode, der nu lyder på 11 kampe.
Ifølge The Times var Xabi Alonso allerede i 2024 Liverpools foretrukne kandidat, inden klubben valgte hollandske Slot.
Alonsos meritter fra Bayer Leverkusen, hvor han vandt både Bundesligaen og den tyske pokalturnering, har fortsat styrket hans omdømme som toptræner.
Hans historik i Liverpool som spiller samt en taktisk tilgang baseret på struktur og boldkontrol nævnes som faktorer, der gør ham relevant i en fremtidig trænerdiskussion på Anfield, hvis klubben vælger at skifte kurs.
Xabi Alonso til Liverpool?
Ifølge PLBOLD’s journalist Morten Bruun Jørgensen er det ikke utænkeligt, at den 44-årige spanier vender tilbage til Merseyside, hvor han tidligere var en absolut topstiller i sin aktive karriere.
– Han er en træner, der især vil komme til at spøge i Liverpool. Arne Slot har ikke imponeret, hvorfor Liverpool muligvis kan ende med at slå til, lyder den krystalklare analyse fra Morten Bruun således.
Hør hele vurderingen i videoafspilleren herover.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso, der blev fyret tidligere på ugen i Real Madrid, skal til Liverpool. Læs mere.
Thomas Frank snød United: Nu er Casemiro-afløseren fundet.


















