Xabi Alonso spøger i Liverpool
Liverpool gik efter Xabi Alonso i sommeren 2024. Jagten mislykkedes, og spanieren valgte i stedet at tage over i Real Madrid, men ifølge en tidligere Liverpool-profil er døren langt fra lukket.
Igor Bišćan, nuværende cheftræner i Al-Ahli og en del af Liverpools Champions League-vindende trup i 2004/05, mener, at Xabi Alonso på et tidspunkt vender tilbage til Merseyside.
“Selvfølgelig kan Xabi Alonso blive Liverpool-træner”
I et interview med BOYLE Sports siger Bišćan, at spanierens udvikling gør ham til en naturlig kandidat:
– Xabi Alonso som Liverpool-træner? Det vil altid være en mulighed. Hvis han fortsætter med at være succesfuld, så vil enhver klub ønske en træner som ham. Hans hold har struktur, kvalitet og et klart udtryk, siger Bišćan.
Slot i modvind – men stadig sikker i jobbet
Spekulationerne kommer på et tidspunkt, hvor presset på Arne Slot er større end nogensinde.
Liverpool er rystet efter et 0-3-nederlag til Nottingham Forest på Anfield og står noteret for seks nederlag i de seneste syv Premier League-kampe. Det har sat gang i debatten om hollænderens fremtid.
Bišćan mener dog, at Slot stadig har solid opbakning:
– Der er altid pres på en træner på det niveau. Jeg tror ikke, hans job er i fare. Han vandt ligaen i sin første sæson – det giver kredit. Han har mange nye spillere, og det kræver tid. Jeg er sikker på, at de snart vinder igen.
Real Madrid nu – Liverpool senere?
Mens Arne Slot kæmper for at få Liverpool tilbage på sporet, vokser snakken om fremtiden. Xabi Alonso er allerede blevet nævnt som drømmekandidat, hvis en dag posten bliver ledig.
Og hvis man spørger Igor Bišćan? Så er det kun et spørgsmål om tid, før Anfields midtbanegeneral fra 00’erne vender hjem – denne gang som træner.
Andetsteds forlyder det nu, at landsholdsspiller stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.


















