Xabi Alonso på blokken i engelsk storklub
Det er ikke længe siden, at Xabi Alonso blev fyret i Real Madrid, og spanierens næste destination kan være i England.
Ikke overraskende er den tidligere topspiller, der som træner har haft kæmpe succes hos Bayer Leverkusen, blevet sat i forbindelse med flere engelske storklubber.
Indtil nu har det dog været løse rygter og spekulationer fra eksperter, men nu er der tilsyneladende noget mere konkret fra den engelske presse.
For ifølge The Telegraph er Xabi Alonso en ud af tre kandidater på listen over emner, der kan afløse Pep Guardiola hos Manchester City, når spanieren på et tidspunkt forlader klubben.
Her er de tre navne, der kan afløse Pep Guardiola
Meldingerne går lige nu på, at Pep Guardiola er i gang med sin sidste sæson i spidsen for Manchester City, selvom hans kontrakt løber til sommeren 2027.
Foruden Xabi Alonso er den tidligere Chelsea-træner Enzo Maresca også en kandidat til jobbet. Det samme gør sig også gældende for den tidligere topspiller Cesc Fàbregas, som nu er cheftræner for Como med stor succes.
Fælles for de tre trænere er, at de alle har haft en stor karriere som midtbanespiller – præcis som Pep Guardiola også havde det. Derudover er de alle ganske unge og uerfarne som trænere.

















