Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso: Gerrard har fortjent en pause

27.11.2016 Kl. 11:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-legenden Steven Gerrard valgte i sidste uge at indstille sin aktive fodboldkarriere og det forventes, at han får en rolle omkring ungdomsholdene i Liverpool. Intet er endnu bekræftet og Steven Gerrard sagde i sidste uge, at han i første omgang vil fokusere på sin familie, inden han tager en beslutning omkring sin fremtid. 

Kort efter sit karrierestop mødtes han ellers med formanden i League One-klubben MK Dons omkring klubbens ledige managerpost. Den tidligere engelske landsholdsspiller takkede i sidste ende nej, da han ikke følte sig klar. 

Nu har hans tidligere holdkammerat på Anfield, Xabi Alonso, været ude at kommentere på Steven Gerrards karrierestop og den spanske midtbanespiller mener ikke, at hans tidligere holdkammerat skal tvinges ind i managerverdenen for tidligt:

– Når tiden er den rette, vil Stevie (Steven Gerrard red.) melde noget ud om sin fremtid. I første omgang skal han lave TV og BT Sport og ellers holde en pause fra fodbolden med sin familie, siger Bayern München-spilleren. 

Xabi Alonso og Steven Gerrard opbyggede et specielt forhold i løbet af spanierens fem år på Anfield. Han mener derfor, at Steven Gerrard karrierestop har sat et punktum for en flot karriere:

– Steven Gerrard havde mulighed for at spille for andre klubber end Liverpool, men han takkede nej. Han forblev loyal overfor klubben, som betyder så meget for ham og hans afsked er derfor fuldt fortjent. Han er Liverpool og flot periode i hans liv er nu forbi. Jeg er sikker på en ny og spændende periode snart begynder for ham, slutter Xabi Alonso. 

Annonce