Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso-fyring: Nu er det sidste chance

Af Alexander Walther Petersen
08.12.2025 Kl. 11:42

Xabi Alonso kom igen under massivt pres, da Real Madrid søndag led sæsonens første hjemmebanenederlag.

Santiago Bernabéu blev chokeret af et disciplinært kaos, hvor Celta Vigo ikke blot vandt 2-0, men også fremprovokerede tre røde kort – til Fran García, Álvaro Carreras og Endrick, der endda blev udvist fra bænken.

Den unge brasilianer ventes samtidig at forlade klubben i januar, hvilket kun har forværret uroen omkring holdet.

Real Madrid er nu fire point efter ærkerivalerne fra FC Barcelona, og nederlaget har sat yderligere ild under spekulationerne om Xabi Alonsos fremtid.

På pressemødet afviste han dog, at den kommende Champions League-kamp mod Manchester City skulle afgøre hans skæbne.

Han understregede, at holdet blot havde en “dårlig dag”, og at de stadig står stærkt i Europa.

Nu er der igen banebrydende nyt om den tidligere topspiller.

Xabi Alonso tæt på exit

Ifølge Indykaila News, der refererer til flere spanske medier, er der ét sidste skud i bøssen for den spanske træner.

Det er på onsdag, når Los Blancos får besøg af Manchester City på Santiago Bernabeu i Champions League-regi.

Hvis ikke det bliver til en sejr, så kan den tidligere succestræner i Bayer Leverkusen være færdig som gårdsanger i den spanske hovedstadsklub.

Real Madrid har dog hentet 12 point ud af 15 mulige i den prestigefyldte turnering, men grundet slingrekursen i La Liga kan Xabi Alonso risikere at blive kylet ud af klubben.

Andetsteds forlyder det nu, at der er en stor straf på vej til Mohamed Salah i Liverpool. Læs mere.

Sidste Brøndby-kamp: Steve Cooper trækker tre kaniner op af hatten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce