Wright: Arsenal ville være et midterhold uden...
Arsenal er i øjeblikket placeret på ottendepladsen, to point efter Manchester United, som indtager den vitale fjerdeplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikation i den kommende sæson. Og det var netop De Røde Djævle, som i weekenden besejrede The Gunners 2-1 på Emirates Stadium.
– De er et midterhold uden Alexis Sanchez. Hvis det ikke var for Sanchez, hvor ville de så være nu, siger Wright i et interview med BBC Radio.
Arsenal købte Sanchez for £35 millioner i FC Barcelona denne sommer, og den chilenske profil har lavet 12 mål i 19 kampe indtil videre. London-klubben har alligevel fået den værste start på sæsonen i 32 år. Og det behager ikke Wright, som har svært ved at se Arsenal blande sig i top fire, som situationen er lige nu.
– Jeg kan ikke se Arsenal slutte i top fore for øjeblikket, lyder det.
Arsene Wenger er kommet under pres efter lørdagens nederlag til United, og Wright mener, at det måske er tid for franskmanden at forlade klubben.
– Det er meget frustrerende. Det nærmer sig den tid nu.