Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wrexham slår transferrekord

Af Morten Jørgensen
17.07.2025 Kl. 11:42

Den meget ambitiøse walisiske klub Wrexham slår sin transferrekord ved købet af en newzealandsk forsvarsspiller, som skal styrke truppen. 

Sådan lyder meldingen fra mediet The Wrexham Insider, og Sky Sports kommer med samme historie. 

Lige nu er Championship-klubben på træningslejr i Australien og New Zealand for at gøre sig klar til den kommende sæson, og her støder en ny spiller snart til. 

For meldingen går nemlig på, at klubben er ved at hente den newzealandske forsvarsspiller Liberato Cacace i Empoli for en rekordsum. 

Det siges, at der har været en række italienske klubber, som også har været ude efter forsvarsspilleren, som er på landsholdet for New Zealand. 

Wrexham ser dog ud til at vinde kampen om forsvarsspilleren, som kommer til at koste mere end 20 millioner kroner. 

Det er en ny transferrekord for den walisiske klub, som har Ryan Reynolds og Rob McElhenney som ejere. 

Liberato Cacace ser dermed heller ikke ud til at følge med Empoli ned i den næstbedste italienske fodboldrække. 

I stedet skal han være med til at indfri drømmen om, at der skal spilles Premier League-fodbold inden for de kommende år hos Wrexham. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce