Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wrexham bekræfter: Legende vender retur

Af Morten Jørgensen
05.01.2026 Kl. 17:57

Den meget ambitiøse Championship-klub Wrexham bekræfter nu på sin hjemmeside, at en legende er vendt tilbage. 

Det walisiske mandskab, der er inde i en rigtig god stime i den næstbedste række og pludselig kan drømme om at rykke op i Premier League, har fået en sand legende tilbage. 

– 165 kampe
– 105 mål

Det er statistikken, som den 31-årige angriber Paul Mullin har leveret for Wrexham, hvor han har spillet en enorm rolle i, at klubben er nået dertil, hvor den er i dag. 

I sommer blev han dog udlejet til Wigan, hvor han nåede at spille 26 kampe med fem scoringer og to assists til følge. Nu er han dog tilbage hos waliserne. 

Lejeaftale ophævet

På sin hjemmeside bekræfter Championship-klubben således, at Wigan har ønsket at ophæve lejeaftalen med øjeblikkelig virkning

Nu vil Wrexham undersøge at alle muligheder for Paul Mullin, som stadig har halvandet år tilbage af sin kontrakt med klubben. 

Klubben, der er ejet af Ryan Reynolds og Rob McElhenney, ligger nummer ni i The Championship og har blot ét point til playoff-pladserne, og man har vundet sine seneste fire kampe. 

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce