WOW: United vil have Brighton-stjerne
Manchester United har taget kontakt til Brighton og indledt forhandlinger med den sydengelske Premier League-klub.
Sådan lyder meldingen onsdag aften fra The Athletic, der også kan fortælle, hvem den engelske storklub har udset sig.
Det er den 21-årige midtbanespiller Carlos Baleba, som Manchester United godt tænke sig at få fingrene i forud for den kommende sæson.
Midtbanespilleren har udviklet sig med hastige skridt siden skiftet til Brighton, og han regnes for at være en af de mest talentfulde centrale midtbanespillere i Premier League.
Carlos Baleba har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med Brighton, der da heller ikke har nogen planer om at skulle sælge ham denne sommer.
Manchester United ved da også godt, at det bliver særdeles vanskeligt at få en handel i hus. Ikke desto mindre giver De Røde Djævle det alligevel et skud.
Der er en del klubber, som har øjnene rettet mod landsholdsspilleren fra Cameroun, som heller ikke selv siges at have travlt med at komme videre.
Han spiller fast hos Fabian Hürzelers mandskab, hvor han også stadig kan spille på et højt niveau og udvikle sig.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.










